Forside
Nyheder
Tilmeld nyhedsbrev
Video præsentation
Vi anbefaler
Kulinariske oplevelser
Udstillere Høstmarked
Nyhedsbreve
Udstillerliste 2013
Udstillerliste 2012
Cittaslow Svendborg
Om Kulinarisk Sydfyn
Praktisk Info
Medlemsaktiviteter
Medlemsskab
Bliv Medlem
Bestyrelsen
Vedtægter
Nordisk ostefestival
Fotoalbum
Kontakt siden
Gode fødevare links
DEUTSCH
ENGLISH

Følg KS på Facebook

Vi anbefaler


» læs mere «



Kulinariske Oplevelser:
 
Fyn har i århundreder været hjemsted for produktion af gode råvarer og fødevarer, og de producenter vi besøger i nedenstående program er alle garant for denne udtalelse, hvis man er på firmatur, afsted med familien,i foreningsregi eller som busselskab, får man her et indblik i, hvordan gode fødevarer produceres og hvordan de smager.

Man kan i samråd med arrangør bygge på, ønsker man en dag mere kan dette lade sig gøre med overnatning og aftensmad i Odense eller Svendborg, turen kan også i perioden 30/6-19/8 afsluttes med et besøg på Egeskov Slot og Smagen af Fyn butikken, der er masser af muligheder, så kontakt:
Mikael Hansen
Smagen af Fyn/Kulinarisk Sydfyn
+4560222782

Kl.10.00  Ankomst Konnerup Chokolade, Vester Åby
Dette firma er et lille familieejet chocolatier, der laver chokolade for den kvalitetsbevidste chokoladenyder.
Henrik Konnerup startede i 2003 og er drivkraften bag chokoladeværkstedet. Hans kreativitet og konstante strøm af nye ideer gør chokoladerne til en oplevelse ud over det sædvanlige.
Chokoladerne produceres efter enkle principper med stor fokus på smagssammensætning, gode råvarer og friske produkter.
Vi får en god kop kaffe, en rundvisning, smagsprøver og hvis Henrik mener I har opført jer ordentligt får vi måske lov til at smage på hans version af rødgrød med fløde. www.konnerup-co.dk

Kl. 11.30 Ankomst Gundestrup mejeri og bryghus.
Dette sted har fungeret som andelsmejeri frem til 1983. I dag er det et spændende sted, der producerer øl og fynske oste-både de gule og røgeosten-.
Alt bliver produceret efter gamle opskrifter og traditioner, undtagen øllet, som bliver lavet med valle fra osteproduktionen, tjah, hva, hvorfor nu det, få et svar af ejer, brygger og mejerist Jørgen Hoff.
Vi smager på alt hvad huset formår, kommenterer og diskuterer det.
Opholdet på dette sted anses også for dagens frokost. www.mejeri-bryg.dk


Kl.14.00 Ankomst Aqua Vitae i Skårup. 
Aqua Vitae tog de første vaklende skridt i sommeren 2005 og startede med produktionen i slutningen af 2006, efter de sidste tilladelser var kommet i hus.
Karsten Kjer Michaelsen fortæller og lader os smage.
Han producerer en vidunderlig frugtbrændevin, der sagtens kan måle sig med Eau de Vie, Calvados og Grappa.
Jeg har smagt varianterne med æble, pære og kvan fra hegnet i Lundeborg, og jeg kan slet ikke få armene ned siger Anne Larsen fra Søndagsavisen, passer det? www.aquavitesydfyn.dk
 
Kl. 16.00 Ankomst Skårupøre Vingård
 Selvom vi befinder os i et koldklima-område, finder vi det mildere klima her i storebæltsregionen og boniteten egnet til vinavl.
Med de nye sorter, der tåler vores køligere klima, er det muligt at høste fuldt modne druer med smag og aroma, vurder selv Carsten og Bentes vine med de nordiske navne og udtryk?

Gefion, Ydun og Freja, samt Deres druedram, efter en vandring rundt i vinmarken. www.skaaruporevin.dk
 

Pris ved minimum 20 personer, pr. deltager inkl. guide og egen transport imellem producenterne 425 kr.

Husk!
Vi kan også være behjælpelige med bestilling af bustransport, overnatning og middagsbestilling, så man får det fulde udbytte af vores Ø.

 


 

 



» Regional madkultur FYN: tillæg i Smag & Behag «