Citta slow Svendborg, Danmarks første ”Cittaslow?” En idé til egnsudvikling på Sydfyn og øerne.

af Mette Marie Hansen, journalist
Cittaslowidéen.
Cittaslow idéen opstod i Italien i 1999 blandt borgmestrene for de fire byer: Orvieto, Greve i Chianti, Bra og Positano, sammen med slowfoodbevægelsens stifter Carlo Petrini.
(Slowfoodbevægelsen har medlemmer over hele verden, også i Danmark blandt f.eks. importører af italiensk ost og små producenter af danske specialiteter)
Italienernes idé spreder sig langsomt, men sikkert til byer over hele verden. Der findes allerede et cittaslow netværk i USA, Norge, England og Tyskland.
Portugal, Polen, Brasilien, Japan og Frankrig er godt i gang med at skabe netværk og Sverige og Schweitz har ansøgere på vej.
Men der er endnu ingen cittaslow i Danmark!

At leve i en cittaslow er at leve med en livsstil i kontrast til tidens trend med hurtige løsninger og storproduktion. Langsommere, ikke fanatisk eller frelst, men opmærksom på æstetik, nydelse, livskvalitet og miljø. Det er at satse på borgernes trivsel og at få det bedste ud af byens og egnens muligheder. I en cittaslow gælder det om at optimere muligheden for at leve det gode liv for byens indbyggere, nemt, simpelt og behageligt.
At leve langsomt, betyder, at skynde sig langsomt. Festina lente, som det hedder på latin. Det gælder om at søge de bedste moderne og teknologiske løsninger med afsæt i historie og traditioner og turde vælge utraditionelle løsninger indenfor produktion, salg, konsum, kommunikation og transport. Der opbygges en bevidsthed blandt borgerne i en cittaslow om at de lever med det gode langsomme liv bl.a. ved at give børn og unge kendskab til velsmagende mad og madlavning, men også ved at styrke befolkningens lyst til og mulighed for at kunne købe egnens produkter.
Det gælder om at værne om historien og traditionerne, men også om fremtiden for de nye generationer og at leve med respekt for vores plads i en voksende globaliseret og forbundet verden.

Tænk ”glokalt”
At tænke ”glokalt” betyder at vide hvad vi er bedst til og bruge det bedste af den viden verden tilbyder, til at få det bedste ud af vores egns særkende og muligheder.
Japanerne og amerikanerne kommer til Europa for at lære af vores livsstil og fødevarefremstilling, derfor skal vi fastholde de gode traditioner i stedet for at lade globalisering være lig med storproduktion (hvor vi faktisk ikke er konkurrencedygtige)
Men Danmark har et godt ry som landbrugsland, og med dygtige veluddannede landmænd bør det ligge lige for, at skabe kvalitative nicheproduktioner med paralleller til de succesfulde mikrobryggerier.
Jeg tror der er større chancer for at overleve på den globale markedsplads med kvalitet og sær kende. Globalisering betyder ikke at satse blindt på det der er billigst, efterspørgselen vokser på kvalitet og smag. Svendborg og Sydfyn kan være fore gangs by / egn i Danmark og gøre det vi er bedst til, nemlig at tænke stort i det små, satse på iværksættere og mindre produktioner, dyrke vores fede jord, værne om vores smukke natur og være gode værter for dem der gæster os!
At blive udpeget som cittaslow kunne styrke identitetsfølelsen og give hele det sydfynske område med øhavet et fantastisk løft og give Svendborg en særlig plads på landkortet. Det kunne medføre en egns stolthed i en tid med centralisering, kommune sammenlægninger og storregion.

Hvordan bliver man cittaslow
Da ikke to byer er ens har man valgt at bedømme byerne efter et pointsystem i seks forskellige kategorier.
Gæstfrihed
Miljøpolitik (bevidst valg af løsninger der er skånsomme for miljøet)
Infrastruktur politik (hensyntagen til oplevelsen af landskabet i planlægningen)
Opgradering af lokale små produktioner (vejledning og støtte til lokale iværksættere)
Kvaliteten af byens netværks teknologi / strategi
Borgernes bevågenhed overfor projektet

Byen vil jævnligt blive besøgt af repræsentanter fra hovedkontoret i Italien for at sikre at byen fortsat tilstræber at forbedre kvaliteten, så den aldrig tager sine egne kvaliteter for givet. For Cittaslow netværket er kvalitet tæt forbundet med indbyggernes individuelle deltagelse og bidrag, såvel indenfor det offentlige som det private. Alle indbyggere i cittaslowbyen opfordres til at bidrage med at gøre det bedre at bo i deres by og egn, med respekt og indlevelse. Og ved at medvirke til at gøre byen levende. Men samtidig ligger det i definitionen af en cittaslow, at politikerne tager borgernes trivsel seriøst.
Det skal virke begge veje.

Svendborg og øernes fordele som cittaslow by og egn:
- Vindmølleenergi og vindmølleindustri.
- Frugt og bær produktion, en sydfynsk tradition med høj kvalitet.
- Et varieret restaurant og caféliv eksisterer hele året i den sydfynske hovedstad med eksempler på høj kulinarisk kvalitet.
- Kulinarisk Sydfyn, med fødevaremarkedet i Svendborg, er en voksende succes
- Mikrobryggerierne, Ærø har fået sit, Ørbæk og Refsvindinge er allerede berømte for deres gode øl.
- Specialforretningerne, leverandører af kvalitet og god service, med oste, fisk, slagtervarer, te, kaffe, chokolade, frugt og grønt, øl og vine.
- De mange gårdbutikker og vejsalg med velsmagende jordbær og æbler, men også grøntsager, æg, kød, honning og uld sælges direkte fra staldene.
- Strynø har med sine frugter, lam, marmelade mm vist et godt eksempel på samarbejde omkring små velsmagende produktioner.
- Teater, små musikscener og Rottefælden.
- Svendborg festdage og Open air under bøgene.
- Naturskønne ”bed and breakfast” udbud på gårde, og herregårdsferie.
- Øhavet med Helge, færgedrift og sejlbådstræf.
- Øhavsstien.
- Naturoplevelser på de små øer og i det sydfynske landskab med fuglereservater, å dale, skove og strande.
- Kunsthåndværk, Svendborg, Langeland og Ærø har mange arbejdende kunstnere med værksteder og gallerier.
- De mange sportsskoler.
- Gode tiltag vedr. mad på skolerne
- Nye politiske kræfter der arbejder for weelness og livskvalitet.

Udviklingsmuligheder:
Sydfyn har en stolt tradition med godt håndværk indenfor fødevareproduktion, det er den historie egnen kan fortælle ved at videreudvikle produktionen af fødevarer med smag og kvalitet.
Der ligger store muligheder i, at udnytte tidens vilje til, at støtte mikrobryggerier og de små mejerier. Svendborg bør derfor have et mikrobryggeri med udskænkning midt i byen. Derudover bør det være muligt at skabe et mejeri med frisk Øhavsmælk og udvikling af velsmagende oste.
Der kan udvikles nye produkter: velsmagende skinker, specielle spegepølser mm, det kræver kreativitet og mod af landmændene, men det kunne være spændende med et nært samarbejde mellem producenter og egnens gode slagtere.
Der bør satses på få, men gode varer, der kendetegnes ved at de er blevet til i respekt for dyrene og miljøet.
Hvorfor ikke gå mod strømmen og garantere minimum transporttid ved at slagte på Sydfyn? Grise, køer og får kan ende som velsmagende produkter med et kvalitetsstempel (og garanteret efterspørgsel fra dyrevenner og aftagere i Iso Irma og Coop).
At være cittaslow medfører ikke et krav om omlægning til økologisk landbrug, men at viljen er til stede til, at landmænd og fødevareproducenter tilstræber løsninger i produktionen der tager størst mulige miljøhensyn og at genmanipulerede planter bandlyses.
Det er at tænke ekstensivt landbrug med kvalitet og velsmag frem for intensivt og kvantitativt, og det at tænke stort i det små ved at satse på de gode små nicheprodukter også til eksport. Et sydfynsk kvalitetsstempel kan bruges som garanti for smag og kvalitet på mælk, kød, pølser, brød, frugt og grønt, øl, honning, marmelade, chokolade mm
I København er der øget efterspørgsel på kvalitetsprodukter i specialvareforretninger, (ligesom der er det i mange større byer inden og udenfor grænserne.) Der er et stort marked der kan opdyrkes og en efterspørgsel der bør udnyttes.
I Svendborg og nabobyer kan der satses endnu mere på specialbutikker og gerne med flere egns specialiteter, således at viljen til at støtte kulinarisk Sydfyn udnyttes og opdyrkes hele året!
Som øhavets hovedstad bør Svendborgs havneområde kunne udnyttes til at skabe et spændende og livligt miljø.
Et ”smagens hus” kan etableres med kokkeskole, vin og ølsmagning mm

Helhed, fokus og identitet.
I Svendborg spirer idéen om en multi hal / arena til sport, koncerter stævner osv.
Og hvis Horsens kan kan Svendborg selvfølgelig også!
Svendborg kan tænke i en helhed med fokus på livskvalitet med kvalitets mad, gode kulturtilbud med scene og hal faciliteter, smuk natur til sejlads, golf, traveture og lystfiskeri.
En fælles linie og målsætning vil optimere mulighederne for at tiltrække musik og sports events, konferencer og især turisme. Det er oplagt at lave en udstilling i forbindelse med en multihal, med egnens produkter, guide til gårdbutikker, gallerier, naturoplevelser og overnatningsmuligheder.
Som medlem af cittaslow netværket er der gunstig markedsføring til foreløbig 70 byer i Norge, Tyskland, England, USA, Japan, Polen, Portugal, Frankrig, Brasilien og selvfølgelig Italien.
At blive godkendt som cittaslow vil skabe øget fokus på byen og kræver faktisk kun hensigtserklæringer og godkendelse af by og egn status quo. Udvikling og omlægning skal komme i takt med bevidsthed og vilje.
Jeg tror på idéen og er sikker på at hvis ikke Svendborg / Sydfyn griber den, får vi den at se et andet sted i Danmark.