Kulinarisk Sydfyn og Algaefood inviterer til erhvervskonference om anvendelse af tang i fødevarer.
På konferencen vil du møde folk med indgående kendskab til tangen og dens anvendelsesmuligheder og som ved, hvordan den kan dyrkes og indsamles.
Dagen igennem byder vi på små smagsprøver på tang og tangretter og på små oplæg fra lokale erhvervsfolk, der allerede bruger tangen i deres produkter.
Du vil møde Ole Mouritsen, gastrophysiolog og Danmarks kendteste tangspecialist, forfatter til adskillige kogebøger om tang og mad fra havet og mangeårig centerleder i ”Smag for Livet”. Gennem dagen vil Ole ud over at komme med oplæg også kommentere på dagens tangretter og tilberedningsmetoder.
Du vil møde lærere og elever fra Kold´s gastronomiklasser, der tilbereder dagens smagsmæssige højdepunkter og som brænder for udnyttelsen af tang og alle de andre ukendte råvarer, vi har i vores natur.
Du vil møde folk, der allerede nu dyrker eller samler tang og som kan forsyne jeres virksomheder fremover.
Sidst men ikke mindst vil du møde andre fødevareproducenter med samme interesse i at forny deres produkter.
ARRANGEMENTET ER GRATIS, MEN KRÆVER TILMELDING: kontakt@kulinarisksydfyn.dk
Konferencen afholdes på Hotel Christiansminde, Christiansmindevej 16 i Svendborg.
Algaefood-projektet er et EU-støttet partnerskab mellem virksomheder og forskningsinstitutioner i Slesvig-Holsten og Region Syd.
Se mere her: www.interreg-de-dk.eu/dk/projekter-og-resultater/vores-projekter/enkeltvisning-projekter/algaefood/