Fredmosekonen fra Langeland laver håndbryggede lemonader, marmelader, chutneys, saucer og andre søde, sure & salte lækkerier – så vidt muligt med rene råvarer fra egen have og lokale marker i det sydfynske område.
Udgangspunktet er gammeldags opskrifter og metoder som mormor lavede det, uden en masse dikkedarer og hvor du tydeligt kan smage de enkelte råvarer.
Du kan finde produkterne og få smagsprøver i Fredmosekonens Butik & Produktionskøkken i Rudkøbing, og når hun er ude på markeder rundt omkring i landet, bla. det ugentlige Langelands Fødevaremarked på Torvet i Rudkøbing, og Kulinarisk Sydfyns store halvårlige marked i Svendborg.



