I Moselund Gårdbutik er økologi, dyrevelfærd og smag tæt forbundet. Her finder du økologisk grisekød, fynske lam og økologisk Hereford-kvæg, der lever ude året rundt. Det bidrager til områdets naturpleje og giver kød af høj kvalitet, med god struktur og masser af smag.
Moselund Gårdbutik er på Torvet i Svendborg onsdage kl. 11-15, på gården Moselund, Langholmsvej 12 i Gudbjerg om torsdagen kl. 14-17 og i det gamle Gudme Slagteri, Teglværksvej 89 i Gudme lørdage kl. 10-13.
Alle tre steder kan du købe et bredt udvalg af håndværksforarbejdede produkter: bøffer, stege, hakkekød, færdigretter, pålæg og specialiteter som bresaola, pastrami og grillpølser af høj kvalitet.





