
Vi fejrer 25 års jubilæum i 2025
De første 50 udstillere har allerede tilmeldt sig markedet d. 28.-29. juni. Det bliver en fest!
Kunne du tænke dig at være med?
Se den flotte præsentation af alle udstillerne her:
De første 50 udstillere har allerede tilmeldt sig markedet d. 28.-29. juni. Det bliver en fest!
Kunne du tænke dig at være med?
Se den flotte præsentation af alle udstillerne her:
Fordi vores gæster kommer på marked for at handle! Her går de ikke bare efter de gratis smagsprøver.
De slæber afsted med olivenolie i store dunke, så de har til et helt års forbrug. Honning og mel til mange måneder. Pølser og sennep, ost og oliven, som de glæder sig til at hente hos de udstillere, der kommer på markedet år efter år.
Når det er sagt, er de altid åbne for nye varer. De er nysgerrige og kvalitetsbevidste, og de ved, at hos os drukner fødevarerne ikke i politik og debat, dyrskue, design og livsstil.
Fødevaremarkedet afholdes i fantastiske rammer på Svendborg Havn. Alle stande er overdækkede, enten i de store telte på kajen eller indenfor i den gamle værftshall.
Området er afspærret, og om natten har vi hyret vagter, så du ikke behøver at pakke dine varer ned og op igen næste dag.
Har du varmefølsomme varer med, gør vi alt for at finde en plads til dig indenfor i værftshallen. Men vent ikke for længe, for der er rift om pladserne.
Du kan vælge en stor stand på 4 x 2 meter til 2250,- ex. moms eller en lille stand på 2 x 2 meter til 1250,- ex. moms for hele weekenden.
Begge er med hvide duge og adgang til køletrailer og rengøringsstation. Alle udstillere får desuden gratis udstillerarmbånd.
En stor markedsstand er inkl. to borde, en lille stand er inkl. et bord.