Kulinariske byvandringer

"Vi havde fornøjelsen af at deltage i en kulinarisk byvandring i Svendborg 7. august 2025.

Det var en skøn oplevelse!  Vi blev både underholdt og bespist på fineste vis, og tur-lederne var veloplagte og nærværende.

Vi var benovet over traktementet som var gennemtænkt og blev afholdt så fint på de skønneste steder.

Vi fik i den grad value for money.

Tak til de entusiastiske guider; det er en guld oplevelse I har kreeret der."

Annette Hansen, Langeland

Perfekt til familie- og firmaudflugter

Du kan også booke din egen tur med Kulinarisk Sydfyn og Svendborg Museum - en helt anderledes tur gennem Svendborgs hyggelige gader.

På hvert af turens syv stop serverer Kulinarisk Sydfyn en smagsprøve, som Svendborg Museum krydrer med en fortælling fra Svendborgs farverige historie.

Alle kan være med på de kultur-kulinariske byvandringer, der er en sjov og anderledes måde at opleve Svendborg på. 

Turene varer ca. 2 timer og byder både på underholdende historier og noget godt at spise. 

Prisen er 350 kr. pr. person ved minimum 15 deltagere.

Hør mere på kontakt@kulinarisksydfyn.dk eller telefon 60222782

Menu

Torvet: Æblemost og rygeostcreme med sprødt 

Møllergade: Ingridærter med sesamvinaigrette

Gåsetorvet: Sild og sej i tangpesto på knækbrød

Maritimt Center/Honnørkajen: Tovender med flæk

Ribers Gaard: Kaffepunch og lakridskonfekt

Bagergade: Fedtemadder med Svendborg spegepølse og lille ølsmagning

Borgerforeningen: Dagmartærte og Kirsebær Ratafia