Smag på fem slags sild, imens Carolinekoret synger sømandssange på kajen
Det bliver en helt særlig oplevelse denne søndag på Svendborg havn, når Kulinarisk Sydfyn inviterer på 'Sildebord og Carolinekor' sammen med Restaurant Svendborgsund og Restaurant Hotel Ærø.
Vi dækker op ved langborde på kajen, hvor skibet Caroline S har sin faste plads. På menuen er:
- Gammeldagsmodnet Matjessild
- Sild i fynsk mørk øl fra Ørbæk Bryggeri
- Sild med Ingrid Marie brændevin fra Aqua Vitae Sydfyn
- Sild med havtorn og gin fra Nyborg Destilleri
- Lakserøget sild
Stor tak til TENAX Sild og Fonden for Fynske Bank, der støtter arrangementet.