Svendborg Kommune sætter alle sejl til for at vise byen frem i anledning af den store konference European Maritime Days.
Det involverer selvfølgelig også fødevarer, og derfor har Kulinarisk Sydfyn hjulpet med at tromme nogle af vores dygtige fødevareproducenter sammen til et lille marked, der holdes kl. 14-20 på Frederiksø.
Der vil være madboder og musik, guidede ture i værftsarbejdernes historie, mulighed for at prøve kajak og SUP, åbent skib langs kajen og meget andet.